Michael Markussen, Kolding, har været en vinder før. I 2013 blev han således Danmarksmester i Formel Ford-klassen, og den ambition vil han videreføre i MASCOT DTC.

”Nu er vi her for at vinde, og der er intet bedre sted end at gøre det sammen med Jan,” siger køreren, der DTC-debuterede hos FP Racing og nu skal i gang med sin anden sæson hos Magnussen Racing Experience. ”Ved Jan skal vi ligge i top 5, og vi skal vinde. Ved mit gamle team var det målsætningen at ligge i top 5, så der er væsentligt mere pres.”

Da Alice Bloch Steffensen interviewede ham, var der ingen slinger i valsen, da han fik spørgsmålet om, hvem der vinder årets mesterskab. ”Det gør jeg.”