Frederik Schandorff, Rønde, fik søndag middag hul på bylden, da han i sin Chevrolet Camaro fra Team Flexlease.nu kom først over målstregen i det indledende kvalifikationsheat og dermed scorede sin første sejr i MASCOT Danish Thundersport Championship. Teenageren startede fra position 2, men var allerede i front i det sving på FDM Jyllandsringen.

Søndag tog Frederik Schandorff sin første DTC-sejr (foto: Henning Smed).

”Det er en megafed følelse. Jeg har haft fantastisk god fart i bilen hele weekenden igennem, og så bevidste jeg, at jeg er feltets bedste starter ved at give Casper Elgaard baghjul,” siger Frederik Schandorff.”

I andet kvalifikationsheat endte han imidlertid i sandkassen, mens finalen udløste en ottendeplads.

”Uheldigvis er der nogle omstændigheder, der ikke er med os. Min fod gled på bremsen i heat to, så jeg kørte af i heat to, mens jeg startede fra pitten – og dermed allerbagest – i finalen. Det positive er så, at jeg kørte mig op på ottendepladsen,” siger Frederik Schandorff.