Michelle Gatting, Rungsted, er bogstaveligt talt den nye pige i klassen. Efter flere år i udlandet vender hun tilbage til dansk bilsport, hvor hun får debut i MASCOT DTC. I godt to tredjedele af sit liv har hun dyrket motorsport.

”Jeg faldt for det, da jeg var otte år gammel, hvor jeg prøvede en elektrisk gokart for sjovt i Sydfrankrig,” siger Michelle Gatting, som tilbage i Danmark begyndte at køre indendørs gokart. Herefter blev det til udendørs, hvor hun bl.a. kørte mod Dennis Lind.

”Jeg håber, at Dennis vinder mesterskabet, for han fortjener det,” siger hun i dette interview med Alice Bloch Steffensen. ”Jan og Casper skal snart på pension og lade os andre komme til”