Lasse L. Sørensen, Svenstrup, skal i den kommende weekend debutere i MASCOT Danish Thundersport Championship. Onsdag fik han så sine første omgange i den Ford Mustang fra Massive Motorsport, han skal køre med på FDM Jyllandsringen.

Lasse L. Sørensen havde onsdag sin første køretur i den bil, han skal køre i weekenden (foto: Lasse Racing).

”Jeg er super glad,” siger Lasse L. Sørensen. ”Testen gik rigtig godt, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med det første løb.”

”Bilen var lidt af en håndfuld, og en del anderledes end alt andet som jeg har prøvet før. Jeg har indtil nu kun kørt løb i formelbiler, så der er et nyt kapitel i min karriere. Derfor er mine forventninger her i begyndelsen heller ikke sat urealistisk højt.”