Kasper H. Jensen, Hinnerup, og Frederik Schandorff, Rønde, sikrede den første 1-2-sejr i AD Racing Flexlease.nu, da de efter et begivenhedsrigt andet kvalifikationsheat i MASCOT DTC kunne krydse målstregen først.

2016-DTC-Jensen-Kasper-H-02

Det var Nicholai Eberhard, Hinnerup, som kom bedst afsted, og han førte løbet indtil tredjesidste omgang. Her kunne han ikke længere modstå presset fra Kasper H. Jensen, og idet Kasper H. Jensen smuttede indenom for enden af langsiden, fulgte Frederik Schandorff efter. Og på den sidste omgang tabte han endnu en placering, da Nicolai Sylvest, Jægerrspris, slap forbi i en duel i allersidste sving på allersidste omgang.

Casper Elgaard, Risskov, endte i sandkassen på løbets sjette omgang efter en episode med Jan Magnussen, Roskilde, som dommerne i første omgang gav sidstnævnte en strafbane for, men som så blev trukket tilbage. Episoden blev efterfølgende undersøgt.