I weekenden står den op fjerde afdeling af MASCOT Danish Thundersport Championship. Det foregår på Bellahøj Park i det nordlige København, og det betyder ikke blot, at mere end tyve af Danmarks bedste racerkørere skal i aktion, og af dem får to dobbeltroller.

Massive Motorsports Nicolai Sylvest (th) starter i ProAm-løbet sammen med sin far – Jesper – der blev DTC-mester i 1999 (foto: Sylvest Motorsport).

Det er Michelle Gatting, Hørsholm, og Nicolai Sylvest, Jægerspris, der også stiller op i en af hovedattraktionerne ved løbsweekenden, ProAm-løbet. Michelle Gatting stiller op sammen med Lars Rolner, Tyskland.

”Jeg kørte med første gang sidste år, hvor jeg sammen med min far kørte i Pro-Am-løbet i hans gamle, grønne Lotus Cortina. Den skal vi også deltage med i år,” siger Nicolai Sylvest, som for tredje gang i denne sæson skal køre i Massive Motorsports Ford Mustang med startnummer 60 på siden.

”Det bliver noget af en udfordring at få den store bil rundt, og det gælder om at holde sig ude af problemerne og undgå nærkontakt med betonmurene,” siger han. ”Selv om det er min første start på banen på Bellahøj i en DTC-racer, så har jeg den fordel, at jeg kender banen fra sidste år.”