En af de nye kørere i MASCOT Danish Thundersport Championships sæsonpremiere på FDM Jyllandsringen var Steffen Larsen, og det blev til en meget tilfredsstillende debut for den rutinerede Ishøj-kører.

”Finaleheatet var en kæmpesucces for teamet, da vi beviste, at vi kunne følge med og endda slå nogle langt mere erfarende DTC-kørere på tiderne. Jeg sluttede firer blandt Rookie-kørerne, hvilket også var en succes,” siger Steffen Larsen.

”Faktisk var tidsforskellen mellem de allerhurtigste i træningen til de hurtigste i løbet reduceret fra 5,5 sekunder til blot halvandet sekund i finaleheatet. Det var et kæmpe fremskridt, når man tænker på, hvor få omgange i bilen, jeg havde fået.”

Foto: Henning Smed.