Jo, den er god nok, og du behøver ikke at checke, at datoen er 1. april. Ej heller ikke om vi har skrevet navnet forkert. Det er den Shane Lynch, Storbritannien, som du måske kender fra Boyzone, som er med i feltet, når anden afdeling af MASCOT DTC køres i forbindelse med Classic Race Aarhus i årets sidste maj-weekend. Den 39-årige brite starter for Massive Motorsport i den Ford Mustang, som Nicolai Sylvest, Jægerspris, kørte med ved FDM Åbningsløbet.

2016-DTC-Lynch-Shane-01

”Da Massive Motorsport fik chancen for at få Shane Lynch ud at køre, så vi det som både en sjov og spændende mulighed vores team. Ikke nok med at han er kendt fra sin musikkarriere, han er også racerkører, som har været bag et rat mange år og kører rigtig godt,” fortæller Casper Elgaard, Risskov, teamchef i Massive Motorsport.

Shane Lynch har tidligere huset i britisk motorsport, hvor han dels har været til start i British GT Championship, dels i mærkeklasser som Porsche GT3 Cup og Ginetta Cup.

“Selvom Shane Lynch som udgangspunkt kun skal køre et løb for Massive Motorsport i DTC, så kan han stadig samle point til teammesterskabet Jeg er godt klar over, at jeg sætter Shane Lynch i en rigtig vanskelig situation. Han skal ikke bare op mod nogle af Danmarks bedste racerkørere, men han skal også dyste mod dem på en bane, hvor han virkelig bliver køreteknisk udfordret. Det til trods har jeg en forventning om, at Shane Lynch giver alt, hvad han har og at han kommer til at ligge i den spændende del af feltet,” siger Casper Elgaard og fortsætter: “Jeg glæder mig til at se, hvor mange Boyzone fans der kommer for at møde Shane. Jeg ved, at han vil sætte pris på hver og en.”

Shane Lynch har haft lejlighed til at teste bilen på Sturup Raceway.