Det blev Michael Markussen, som kom først over målstregen, da andet kvalifikationsheat for MASCOT Danish Thundersport Championship blev kørt ved GP Danmark på FDM Jyllandsringen under forhold, der var meget lig dem, der gjaldt for første kvalifikationsheat. Nemlig våd asfalt, som gjorde, at løbsledelsen dekreterede wet race inden start.

Max Klinkby-Silver første længe løbet foran først Christian Sørensen og siden Ronnie Bremer, men det var Michael Markussen, der tog førstepladsen fra ham. Det skete med en udramatisk overhaling i den lange venstrekurve på det nye baneafsnit på FDM Jyllandsringen, og herefter kunne Michael Markussen opbygge en sikker føring, som ved det ternede flag udgjorde et par sekunder til Ronnie Bremer.

Kasper H. Jensen krydsede målstregen som treer, men blev idømt seks strafsekunder for at have påkørt Max Klinkby-Silver, så denne spandt rundt.

Foto: Henning Smed.