I dag er det atter en stor racerdag. På FDM Jyllandsringen finder den femte af årets syv afdelinger af MASCOT Danish Thundersport Championship sted.

Det bedste er naturligvis at opleve de tre løb live på racerbanen ved Silkeborg, men kan du ikke være til stede, har du mulighed for at opleve begivenhederne på TV2 Sport.

TV2 Sport starter med at sende fire timers live-tv fra klokken 11.00 til 15.00, og så bliver det muligt at se bl.a. DTC-finalen fra klokken 18.05 til 19.15, hvor den sidste del af weekendens race sendes forskudt.

Foto: Henning Smed.