Michael Markussen har endnu sin første sejr ved Copenhagen Historic Grand Prix til gode, men når årets udgave af løbet køres den 5.-6. august, har køreren fra Magnussen Racing Experience en enestående mulighed for at score et hattrick.

Da MASCOT Danish Thundersport Championship for første gang afviklede en mesterskabsafdeling på Bellahøj Park, var det Michael Markussen, der kunne tage derfra med banerekorden. 1.08,618 lød hans tid fra finalen. Sidste år kunne han notere sig for sine banerekord nummer to i hovedstaden. Mens såvel første kvalifikationsheat som finalen blev afviklet i regnvejr, var det tørt i kvalifikationsheat 2, og her var koldingenseren hurtigst over en omgang i 1.07,513.

Nu gælder det så årets udgave, og med de nye, bredere dæk fra Yokohama ligner det en ny banerekord. Bliver det Michael Markussen, som scorer et hattrick?

Foto: Henning Smed.