Der er gået en måned, siden kampen om årets mesterskab i MASCOT DTC blev indledt. Dengang var det på FDM Jyllandsringen, at Jan Magnussen, Roskilde, vandt.

Nu er ventetiden ved at være omme. I weekenden køres anden afdeling af MASCOT DTC, og det kommer til at ske rundt om Mindeparken i Aarhus, hvor årets udgave af Classic Race Aarhus køres med Aarhusbugten og Marselisborg Slot som de flotte kulisser.

Vi har samlet nogle af højdepunkterne fra sidste års kvalifikationsløb, som du kan fordrive noget af ventetiden med.