Sidste weekends løbsweekend på Rudskogen Motorsenter var årets bedste for Mikkel C. Johansen, Slagelse. Tre top 6-placeringer blev det til henover weekenden i kvalifikationsheat og finale, og det rykkede den vestsjællandske kører frem i tabellen.

Men det kunne have været bedre for ham.

2016-DTC-Johansen-Mikkel-C-05

”Finalen startede jeg fra en tredjeplads, men kæmpede fortsat efter andet kvalifikationsheat med en dårlig pakdåse i gearkassen, som sendte olie på bagdækkene og forårsagede nedsat vejgreb,” fortæller Mikkel C. Johansen.

”Jeg kunne ikke holde farten og måtte se mig overhalet af en stærkt kørende Jan Magnussen, som også kunne bemærke mit oliespild på sin forrude. Alt i alt var det en god stabil weekend, og godt arbejde af teamet, så nu må vi have en podieplads med hjem i finalen.”