Det er to uger siden, at Michael Markussen, Kolding, afsluttede sin sæson i AutoMester Danish Thundersport Championship. Og han gjorde det med bravour, da han vandt det andet af de to kvalifikationsheats ved Yokohama DM-Finalen på FDM Jyllandsringen.

Nej, jeg er vågen, fornemmer man nærmest Michael Markussen sige før weekendens GT3-debut på Zandvoort.

Men den unge kører hviler ikke på laurbærrene. I denne weekend tager han atter sin brandsikre dragt på for at køre race. Denne gang på Zandvoort i Holland, hvor han sammen med den tidligere DTC-kører Anders Fjordbach, Tyskland, starter i en Audi R8 LMS GT3 Ultra i Blancpain Endurance Series.

 

”I denne weekend går en af mine største drømme i opfyldelse – at køre GT3-racerbil i en af verdens hårdeste serier,” siger Michael Markussen.

 

”Jeg vil gerne sige tak til Anders Fjordbach og hans bagland for at give mig muligheden, samt mine egne sponsorer til at gøre det til virkelighed.”