Sidste efterår kunne Kasper H. Jensen føje endnu en titel til sit flotte CV, da han på FDM Jyllandsringen kørte en af AD Racing/Team Flexlease.nus Chevrolet Camaroer til sejr i MASCOT Danish Thundersport Championship.

Nu har han mulighed for endnu en titel. I sin hjemkommune kårer FavrskovPosten, Wavin, Favrskov Kommune og Favrskov Idrætssamvirke Årets Guldvinder 2016, og her er racerkøreren oppe i kamp mod cykelrytteren Alexander Young, håndboldspillerne Trine Bentzen og Amalie Angel, danserne Erminia Mirasola og Nikoloz Mujiri samt bueskytten Valdemar Astrup Jensen.

Årets Guldvinder 2016 findes via en internetafstemning på FavrskovPostens hjemmeside (klik her for at stemme).