Marius Nakken, Norge, kørte sig til en femteplads i første kvalifikationsheat for MASCOT DTC på Ring Djursland, men ellers var dette løb i et, som vores nordiske brødre havde det store held med.

2016-DTC-Start-05

Da starten gik til løbet, brød baghjulsophænget på Sebastian Aarviks bil sammen. Stikaksel, flange og hjul forlod bilen, som han lige akkurat formåede at trække ind til højre side, uden at de bagved-startende konkurrenter ramte ham. Mindre godt gik det for Christer Gislerud og Heidi Frydenhaug, som kolliderede i banens højre side. Den norske pige sad fast i sandet, mens Christer Gislerud måtte en tur i pit for at få checket sig bil for skader.

Forrest kontrollerede Kasper H. Jensen, Hinnerup, løbet fra start til mål. Over en god del af løbet blev han dog presset af Jan Magnussen, Roskilde, men eks-mesteren formåede aldrig at komme med et reelt angreb og endte med at falde tilbage foran Casper Elgaard, Risskov.