Søndag sluttede sæson nummer 2 i Kris Nissen anden karriere som aktiv, hvor han på FDM Jyllandsringen sluttede Suvo-finalen på niendepladsen, mens hans teamkammerat hos Team Flexlease.nu/Strøjer Tegl, Lasse Sørensen, tog andenpladsen i mesterskabet efter Kasper H. Jensen.

”Stort tillykke til dem begge,” siger Kris Nissen. ”Jeg skylder både dem, alle de øvrige kørere, mine sponsorer og hele mit team stor tak for mange gode timer på og uden for banen. Det er min anden sæson i FDM DTC Motorsport, efter at jeg i fjor vendte tilbage efter 15 års pause. Det har været en spændende sæson med mange gode højdepunkter, og jeg syntes selv, at jeg har kørt bedre, end jeg gjorde sidste år. At jeg så fik færre point, må jeg tage med.”

”For det var ikke jo kun mig, men også alle de andre, der er blevet bedre kørere, og jeg kunne tydeligt fornemme, at de helt unge kørere fra 2017 pressede sig meget mere på. Feltet har været stærkere end nogensinde, og FDM DTC Motorsport er ubestridt Skandinaviens hårdeste og mest populære motorsportsklasse.”

Foto: Henning Smed.