Sent fredag eftermiddag blev tidtagningen forud for weekendens runde af MASCOT Danish Thundersport Championship kørt på norske Rudskogen Motorsenter sydøst for Oslo.

Det var Kasper H. Jensen, som satte bedste tid. I sin Ford Mustang fra Stark Racing var han hurtigst mod stopuret. Fire tiendedele af et sekund var han bedre end Jan Magnussen, mens Lasse L. Sørensen fulgte efter på tredjepladsen, to tiendedele efter.

Magnussen Racing Experience var det eneste flerbilsteam, der fik mere end én kører i top 6. Det skete, da Michael Markussen satte fjerdebedste tid, mens Ronnie Bremer og Frederik Schandorff blev nummer fem og seks.

Christer Gislerud blev bedste hjemmebanekører, da han blev noteret for tiendebedste tid.