Var du ikke til Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj Park i weekenden, eller var du forhindret i at se de programmer, som TV2 Sport sendte fra fjerde afdeling af MASCOT Danish Thundersport Championship og de øvrige klasser, der var på programmet ved gadefestivalen, får du en ny chance.

Mandag aften klokken 20.00 starter otte timers TV fra Copenhagen Historic Grand Prix med bl.a. MASCOT Danish Thundersport Championship (foto: Dennis Risager)

Sætter du dig foran fjernsynsskærmen mandag aften klokken 20.00, får du lejlighed til at se masser af motorsport med bl.a. MASCOT Danish Thundersport Championship. For her genudsender TV2 Sport nemlig sine programmer fra lørdag og søndag. Og stationen bliver ved og ved. For der er først udsendelsesstop klokken 04.00. Tirsdag morgen!