I weekenden finder årets største vinterbegivenhed sted i dansk motorsport. Det er Motorshow 2017, som afvikles i MCH Messecenter Herning, og her vil der være mulighed for at opleve masser af DTC.

FDM-DTC Motorsport, der står for alle motorsportsaktiviteter på FDM Jyllandsringen, har en stand, hvor man bl.a. vil præsentere en Ferrari og to af de Volkswagen Sciroccoer, som i de seneste par år har været anvendt til kendisrace i forbindelse med DTC-weekenderne.

Flere DTC-teams vil også være til stede. Det drejer sig bl.a. om Massive Motorsport, Magnussen Racing Experience, Team Flexlease.nu og Dons Racing, men derudover vil man også kunne opleve Gunnar Aaskov Motorsport – der er fast DTC-leverandør – Formel 4 og andre klasser i supportprogrammet omkring DTC.