Michael Markussen kunne notere sig for sæsonens første sejr, da han ved søndagens kvalifikationsheat 2 kom først over målstregen ved Classic Race Aarhus. Køreren fra Magnussen Racing Experience var sluttet otter i lørdagens løb og skulle derfor starte fra pole position, og det lykkedes ham at holde førstepladsen løbet.

Men han blev dog presset. Lasse L. Sørensen fortsatte nemlig sit flotte avancement fra lørdagens løb. Han fik en placering foræret, da Kasper Aaskov måtte afsone en startbane for tyvstart, mens han lidt senere kom forbi teamkammeraten Mikkel C. Johansen. Herefter fik Lasse L. Sørensen lukket hullet til Michael Markussen, men selv om han pressede på, kom han aldrig forbi og måtte til sidste også kikke i bakspejlet, da Frederik Schandorff ligeledes fik kørt sig.

Flere kørere var uheldige. Den mest uheldige var Michelle Gatting. Hun oplevede pludseligt bremsesvigt på sin bil, ramte ind i Kasper H. Jensen og vædrede chikanen, inden hun måtte udgå. Heller ikke Jan Magnussen havde heldet med sig, da han måtte i pit med et punkteret højre forhjul.