Da Kris Nissen i weekenden tog hul på sin anden sæson i MASCOT Danish Thundersport Championship, var han ikke den eneste Nissen i Team Flexlease.nu/Strøjer Tegls bil med startnummer 3 på siden. Det var datteren Alicia og sønnen Emil også.

”Bag på min styrthjelm har jeg et billede af dem,” siger Kris Nissen og viser sin hjelm med den velkendte lyserøde farve, men nu med et ekstra tvist udover sponsorlogoerne.

”Det er et billede af Alicia og Emil fra dengang, hvor de var mindre. Det er mindst ti år gammelt.”