Når årets sidste afdeling af MASCOT Danish Thundersport Championship – Yokohama DM-Finalen – søndag køres på FDM Jyllandsringen, vil Jacob Mathiassen være tilbage i feltet.

Da der sidst blev kørt løb for DTC-klassen på racerbanen ved Silkeborg, fik han en flot debut i det hårde felt, og selv om han ikke deltog i den seneste runde på Rudskogen Motorsenter, har racerkøreren fra Hobro ikke ligget på den lade side.

I den forgangne weekend var han til start i det britiske GT-mesterskab, hvor han sammen med sin makker Niall Murray tog tredjepladsen i GT4-klassen på Donington Park.

Foto: Jakob Ebrey.