Lørdag formiddag var deltagerne i MASCOT Danish Thundersport Championship ude på asfalten for at køre weekendens anden træning før det går løs med eftermiddagens Super Pole-konkurrencer.

De to mesterskabsrivaler – Kasper H. Jensen og Lasse Sørensen – var sene om at komme ud på asfalten, men da det skete, satte Kasper H. Jensen hurtigste tid af alle, mens manglende transpondersignal gjorde, at Lasse Sørensen ikke blev noteret for nogen tider.

Frederik Schandorff leverede træningens næstbedste tid, mens de to unge kørere Christian Sørensen og Jacob Mathiassen var nummer fire og fem på stopuret.

Super Pole 1-konkurrencen skydes i gang 15.55.

Foto: Henning Smed.