Den første tid i det nye er kendetegnet ved tilbageblik på det gamle og uddeling af forskellige priser og hædersbevisninger. Ved Dansk Motorsports Award i Herning i næste uge vil der være flere kåringer, men der foregår også en lang række andre kåringer rundt omkring i landet.

En af dem finder sted i Kolding. Her Syddanmarks eneste dagblad – JydskeVestkysten – den 3. februar kåre Årets Idrætsnavn i Kolding, hvor sidste års sølvvinder i MASCOT Danish Thundersport Championship, Michael Markussen, Kolding, er nomineret.

DTC-esset er oppe imod herreholdet fra bowlingklubben BK Trekanten KIF og cykelrytteren Kasper Asgreen, der kører for Team Virtu Pro-VeloConcept, som bl.a. har Bjarne Riis og Lars Seier som bagmænd.