Historien om FDM Jyllandsringen går helt tilbage til 1965, hvor entreprenøren S.K. Jensen byggede en racerbane ved Resenbro nær Silkeborg sammen med racerkøreren og cafeteriaejeren Ole Hansen (som dog nogle få år senere trak sig ud af samarbejde). Banen stod klar som en 1.701 meter lang asfaltbane til Åbningsløbet den 15. maj 1966, hvor tidens vel nok største forkæmper for bilismen klippede snoren. Det var Gladsaxes borgmester og folketingsmedlem Erhard Jacobsen, som førte saksen, mens banens daglige leder, Erik Fagerdal, sørgede for at holde båndet stramt. På banen var det Tom Belsø, der i sin Volvo PV544 holdt de danske farver højt, da han blev noteret som den eneste danske klassevinder.

Allerede i sin debutsæson var FDM Jyllandsringen vært for et langdistandeløb. Det var i øvrigt blot det andet på dansk grund, efter at man på Roskilde Ring i 1958 havde kørt det første nogensinde. Løbet gik over tre timer og blevet vundet af Christian V. Nellemann og Hans Trap-Nielsen, men herefter skulle der gå et par årtier, inden FDM Jyllandsringen var vært for et langdistanceløb.

Jyllands-Ringen

I sine første år blev banen kritiseret noget for sine mange sving, så i juni 1967 valgte man at forbinde to af banens “sløjfer” med et stykke asfalt. Dermed blev det, der i dag kendes som publikumslangsiden, skabt, ligesom man fik en ny, kortere bane på 1.475 meter, som blev brugt frem til sommeren 2003 (den lange, snørklede bane blev brugt frem til midten af halvfjerdserne).

Den store tyske Formel 3-kører Kurt Ahrens vandt det første løb på den nye hurtige bane, men ellers var det en række andre navne, som dominerede formel 3-klassen, der i de år var en fast gæst på banen. Således vandt Reine Wisell finaleløbet i 1967 foran Ronnie Petersson og vor egen Ole Vejlund.

Det var også i disse år, at FDM Jyllandsringen med stor succes kunne præsentere nogle flotte sportsvognsfelter ved det årlige Grand Prix. Efter at svenske Steen Axelsson havde vundet i sin Porsche 906 Carrera i 1967, tog briten Barrie Smith i sin Chevron B8 sejren i de to efterfølgende år, inden den tidligere formel 1-vinder, Jo Bonnier, vandt Grand Prixet i sin Lola T210 i 1970.

Det har dog altid været de hjemlige standardvognsklasser, der har udgjort rygraden i løbsprogrammet på FDM Jyllandsringen – en tradition, der går helt tilbage til banens grundlæggelse. Dengang var gruppe 5-klassen det helt store hit, når Sven Engstrøm gav den gas i sin hvide Porsche 911 med Smash-reklamen på front, men der var også lejligheder, hvor den danske helt måtte se sig slået. Det skete i 1968, hvor Roy Pierpoint gav ham tæv i sin store Ford Falcon.

Aage Buch-Larsen og Tom Belsø huserede også på banen i deres Ford Escorter, og senere kom Jens Winther til i sin flotte BMW 2800CS, som han i 1971 opnåede sin største sejr med, da han vandt over den senere Europamester, Dieter Glemser, der var til start i en fabriks-Ford Capri RS2600. En anden lang tradition var i øvrigt blevet startet, da de vilde og hurtige 250 cm3-karts fra Formel E-klassen havde deres første start på banen i 1970, hvor englænderen John Kenneth Brise vandt.

I 1972 kom den internationale Formel 3-klasse tilbage på banen, da den senere Formel 1-kører Tony Brise vandt årets Grand Prix, men det helt store brag kom i 1973, hvor FDM Jyllandsringen igen var på den internationale racerkalender.

Tom Belsø var dengang ét af topnavnene i EM-serien for de heftige Formel 5000-racere, og hvad var mere nærliggende end at hente hele F5000-cirkusset til Danmark? Som sagt så gjort, og i september 1973 blev der på én gang sluppet så mange hestekræfter løs på Jyllands-Ringen, at det først blev overgået, da DTC-feltet i midten af nullerne nærmede sig hen ved 30 biler. En anden senere Formel 1-kører, Ian Ashley, vandt løbet i sin Lola T330-Chevrolet, mens Tom Belsø og Jac Nellemann blev nummer fire og seks.

I 1974 skete der store ændringer bag kulisserne på FDM Jyllandsringen. To år forinden var banens ejer, S.K. Jensen, blevet dræbt ved en arbejdsulykke, og efter at hans enke havde drevet banen videre, valgte hun at sælge den til FDM, der siden da har brugt til at afvikle sine populære køretekniske kurser. I en periode, hvor Danmark også var mærket af sin første oliekrise, hang motorløbene på FDM Jyllandsringen i en tynd tråd, men så trådte den tidligere standardvognskører John Lundberg til og begyndte at arrangere løbene på banen.

I de første år var det de hjemlige standardvogns- og formelklasser, der udgjorde rygraden i FDM Jyllandsringens løb, men i 1976 var banen vært for en EM-afdeling for Formel Ford 1600, hvor et rekordstort felt på mere end 50 mand stillede op. Den senere Formel 1-kører Tiff Needell vandt løbet, mens Søren Aggerholm blev bedste dansker med en syvendeplads.
John Lundberg forstod værdien af at bruge gæstekørere ved sine løb, og Grundlovsdag 1977 havde han overtalt rallykøreren Jan “Motor” Mortensen til at stille op i gruppe 1, hvor Erik Høyer ellers vandt hver eneste gang. Men ikke på den dag. Kraftig regn var lige det, der skulle til, og så lammetævede Jan ”Motor” ellers den gamle mester.

I disse år lagde FDM Jyllandsringen også asfalt til en række Danmarkspremierer. I 1977 præsenterede Jac Nellemann Sports 2000-klassen, der dog aldrig blev den store succes, mens premieren året efter for Formel Ford 2000 vil blive husket for den ulykke, som overgik Maarten Hennemann, der sad fastklemt i sin racer i 24 minutter. Jyllands-Ringen forsøgte sig i 1979 også med en ny dille, da man anlagde en rallycross-bane på sin inderkreds. Layoutet var dog ikke særligt populært, og efter et par enkelte 2CV Cross-løb fik græsset atter lov til at vokse på hele inderkredsen.

I stedet havde man stor succes med at køre EM-afdelinger for de formelklasser, der i disse år havde dansk deltagelse. I 1979 og 1980 var det således EM-feltet i Formel Super VW, der gæstede banen anført af den tredobbelte danske Europamester, John Nielsen, mens Kris Nissen i 1981 fik sit internationale gennembrud, da han på FDM Jyllandsringen vandt en afdeling af EM for Formel Ford 2000. Året efter var det i øvrigt Ayrton Senna, som sejrede i samme løb på FDM Jyllandsringen. De fleste ved sikkert, hvad der siden er sket med ham…

John Lundberg havde i disse år stor succes med at præsentere formel 1-racere for det danske motorsportspublikum. I 1982 var John Watson på banen i sin McLaren MP4/1, hvor han satte en uofficiel banerekord i tiden 40,15 sekunder – en rekord, som står den dag i dag! Det helt store scoop indtraf året efter, da John Nielsen blev placeret bag rattet af Renaults F1-racer. Desværre endte bilen i jordvolden, men året efter kunne Super John fortjent modtage publikums hyldest, da han i sit comebackløb efter ulykken i Monaco vandt Formel 3-klassen ved Grand Prixet i 1984.
I 1982 havde Akai Cuppen set dagens lys på FDM Jyllandsringen. Senere skiftede klassen navn et par gange, men grundideen kører videre i det, som vi i dag kender som Yokohama Cup. I 1983 var FDM Jyllandsringen for første gang vært for en afdeling af verdensmesterskabet for Formel E-karts, mens man i 1985 kørte det første af mange populære truck-løb, som varede ved frem til 1996.

I 1987 var det sidste gang, at man kørte en EM-afdeling for Formel Ford 2000. Her var det danske håb en ung bankassistent fra Hobro ved navn Tom Kristensen. Han blev desværre vippet af banen allerede i første sving i løbet, der blev vundet af finnen J.J. Lehto, som senere endte i Formel 1, mens hans mindre kendte landsmand, en vis Mika Häkkinen, tog sig af sejren i NM-løbet for Formel Ford 1600! Resten er vist historie, som man siger…

FDM Jyllandsringen har altid været kendt for nye tiltag, og dem var der masser af i de kommende år. I 1989 havde en Dunlop Lady Cup premiere, og to år senere blev den historiske motorsport for alvor sluppet løs med et meget blandet løb, hvor racerbaronen Otto Reedtz-Thott vandt i sin Lotus 23B-Ford. Samtidig havde man fået opbygget en tradition med et flot og stor felt for gruppe A-standardvogne ved det årlige Grand Prix, men her knækkede filmen desværre ved 1992-udgaven, da en lang række kørere valgte at boycotte løbet og dermed skabte dansk bilsports største skandale.

I 1990 blev FDM Jyllandsringen udvidet. Desværre var det ikke noget, motorsporten fik glæde af, da man kunne åbne den nye manøvrebane kaldet bane 2, men efterfølgende blev der arbejdet på at få den gamle og nye bane lagt sammen, så man kunne få Danmarks første asfaltbane med internationale dimensioner. Til gengæld fik bilsportens elite i midten af halvfemserne et tilholdssted, da FDM Jyllandsringen blev udnævnt som regionalt Team Danmark Elitecenter.

I 1992 kørte FDM Jyllandsringen sit blot andet langdistanceløb, og det blev en fast tradition i de næste ti år. Løbet i 1992 blev vundet af Jørgen Poulsen og Erik Christensen, og parret sad hele tre gange bag rattet af den vindende bil i det klassiske løb, som elleve gange afsluttede hver eneste banesportssæson – sidste gang i 2002.

Op igennem halvfemserne har FDM Jyllandsringen utallige gange været premierebane for en lang række klasser i dansk bilsport. Det gælder eksempelvis NOSSCAR, Citroën Saxo Cup, Formel Renault og den vel nok mest berømte af dem alle, Danish Touringcar Championship, der havde premiere ved Åbningsløbet i 1999. Fra den sæson og frem til udgangen af 2010 var den klasse grundstenen i løbene på FDM Jyllandsringen – og i dansk bilsport i det hele taget.

Men inden Danish Touringcar Championship blev en realitet i 1999, havde manden bag – den tidligere racerkører Peter Elgaard – arbejdet på en sammenlægning af den eksisterende bane med det nye køretekniske anlæg. I sensommeren 1996 præsenterede han således et forslag om en sammenlægning af den oprindelige racerbane med manøvrebane med den interne betegnelse, bane 2.

Forslaget blev der arbejdet videre med i de efterfølgende år, og efter et langt sagsforløb, der dels omfattede det daværende Århus Amts godkendelse til sammenlægningen, dels omfattede flere efterfølgende ankesager ved forskellige miljøinstanser, kunne arbejdet med at skabe den nu 2.300 meter lange bane starte i maj 2003. Tre måneder senere – ved Grand Prix Danmark – kunne den daværende konservative Kulturminister, Brian Mikkelsen, så klippe et FDM-bånd over, hvorefter han markerede indvielsen ved at sætte sig bag rattet af en Ferrari F50 og køre to omgange på banen med Jan Magnussen som co-driver. Dermed var den hidtil længste racerbane i dansk motorsport en realitet.

Gennem førte årti i det nye årtusinde dannede FDM Jyllandsringen grundstammen i Danish Touringcar Championship – og skabte dermed det, der med rette kan betegnes som dansk bilsports anden guldalder.

Michael Carlsen, Jason Watt, Jan Magnussen, Casper Elgaard og Michel Nykjær var de navne, som tog sejrene i mesterskabet, men også på FDM Jyllandsringen, hvor de blev udfordret gang på gang af andre topnavne. Henrik Lundgaard og Kur t Thiim var nogle af de danske topnavne, som forsøgte at gøre dem rangen stridig, mens udlændinge som Jens Edman, Markko Märtin og ikke mindst James Thompson udfordrede dem.
test