Ved weekendens Classic Race Aarhus er MASCOT DTC-serien tilbage på dansk grund efter sæsonstarten for to uger siden i Sverige, og udover at være årets første danske løb er det samtidig premiere på det nye afviklingskoncept, hvor deltagerne på forhånd kender deres startplaceringer til de fire kvalifikationsheat, der skal køres lørdag eftermiddag, og de fire, som skal køres søndag eftermiddag forud for den afgørende finale.

Fredag blev der trukket lod om startplaceringerne, og det bliver følgende otte kørere, som skal starte på pole position i de otte kvalifikationsheat:

Lørdag
Kvalifikationsheat 1: Henrik Ziegler
Kvalifikationsheat 2: Casper Pilgaard
Kvalifikationsheat 3: Andreas Andersson
Kvalifikationsheat 4: Michael Markussen

Søndag
Kvalifikationsheat 5: Filip Sandström
Kvalifikationsheat 6: Andreas Nilsson
Kvalifikationsheat 7: Max Klinkby-Silver
Kvalifikationsheat 8: Christian Høgh

Mens kvalifikationsheat 1 og 5 har stående start er der rullende start i de øvrige kvalifikationsheat.

Foto: Henning Smed.