Grundridset for den kommende sæson i AutoMester Danish Thundersport Championship er nu på plads. I hvert fald er der syv bekræftede datoer på en løbskalender, som for 2016 kan komme til at omfatte otte afdelinger.

2015-DTC-Start-07

I 2016 kommer DTC-bilerne også til at tordnede på Bellahøj Park for foden af Danmarks første højhuse (foto Dennis Risager).

Det bliver bl.a. foran store tilskuermængder ved Classic Race Aarhus, Copenhagen Historic Grand Prix samt GP Danmark og DM-Finalen på FDM Jyllandsringen, at en række af Danmarks bedste racerkørere vil optræde og kæmpe om titlen.

 

Den foreløbige kalender for AutoMester Danish Thundersport Championship 2016 ser således ud:

23.-24. april Åbningsløbet FDM Jyllandsringen, Silkeborg
7.-8. maj* Vålerløbet Vålerbanen, Braskereidfoss (N)
27.-29. maj Classic Race Aarhus Mindeparken, Aarhus
11.-12. juni DTC Race Ring Djursland, Pederstrup
30.-31. juli Copenhagen Historic Grand Prix Bellahøj Park, København
26.-28. august GP Danmark FDM Jyllandsringen, Silkeborg
3.-4. september Motorfestivalen Rudskogen Motorsenter, Rakkestad (N)
24.-25. september DM-Finalen FDM Jyllandsringen, Silkeborg

*Afdeling ikke endelig bekræftet.