I den første af lørdagens to træninger for MASCOT DTC halsede Ronnie Bremer efter duoen fra Massive Motorsport, men i den anden træning havde den mesterskabsførende fundet mere fart i sin hvide Chevrolet Camaro. I forhold til første træning var han lidt mere end tre tiendedele hurtigere, og det rykkede ham frem på andenpladsen lige foran Max Klinkby-Silver.

Ligesom i første træning var det også her Kasper H. Jensen, der var hurtigste mand.