Magnussen Racing Experiences satsning i MASCOT DTC-serien er op til denne sæson blevet yderligere forstærket. Teamet har nemlig allieret sig med englænderen Peter Collins, som har mere end 40 års erfaring med motorsport bag sig, heraf 15 fra Formel 1, hvor han har været racemanager for Williams, teamchef for Benetton og medejer af det oprindelige Lotus-team.

”Derudover er Peter Collins en erfaren og yderst kompetent driver coach og talent-spotter,” fortæller Michael Markussen. ”Han har blandt andet hjulpet kørere som Mika Häkkinen og Johnny Herbert ind i Formel 1 samt Kimi Räikkonen helt fra gokart til Formel 1.”

”Peters touch og stærke kompetencer kan allerede tydeligt ses og mærkes i hele teamet. Vi glæder os til første løb og resten af sæsonen, hvor alle hans tiltag bliver synlige.”

Fotos: Henning Smed, Mental Skills.