Først meldte Casper Elgaard sin ankomst til det felt fra TCR Scandinavia, som i weekenden gæster FDM Jyllandsringen i forbindelse med det årlige GP Danmark. Så fulgte Martin Jensen, og nu bliver feltet beriget med endnu en dansker.

”Jeg skal køre i Team Hyundai Denmarks i30-racer,” fortæller Marco Gersager. ”Tidligere på året havde jeg lejlighed til at teste racerbilen for teamet på Sturup Raceway, og det skabte grundlaget for, at teamet også skulle være med, når TCR Scandinavia kører sit første løb på en dansk bane.”

”Jeg glæder mig virkelig meget til at køre Grand Prixet i bilen. Det er en rigtig racerbil, som styrer utrolig godt og har masser af power.”

Foto: Team Hyundai Denmark.