Norwegian Thunder Car Championship og AutoMester Danish Thundersport Championship har stor fokus på, at deltagerne og deres sponsorer får de største muligheder for at køre foran et stort publikum.

2015-DTC-Felt-03

NTCC/DTC-serien blev i 2015 oplevet live af 110.000 tilskuere (foto: CN Photo).

I 2015 har serien kørt sin løb i Norge og Danmark med 110.000 tilskuere på tribunerne og live-TV i begge lande. Serierne har kørt et eller to løb i Norge hver år med hovedløbet i efteråret. I 2013 gæstede NTCC/DTC Rudskogen Motorfestival, i 2014 blev der kørt NEZ-løb på Rudskogen med deltagelse fra Danmark, Sverige og Norge, og i 2015 var man atter til start ved Motorfestivalen i september.

 

Den største publikumssucces indenfor asfaltbaneracing i Norge har i mange år været Gatebil-organisationen med sine festivaler, og NTCC/DTC har nu indgået et samarbejde med Gatebil-organisationen, hvor klassen kommer til at indgå i festivalen på Rudskogen den 9.-11. september.

2015-Drifting-01

I forbindelse med Gatebil-festivalen på Rudskogen i den anden september-weekend kommer NTCC/DTC også til at deltage (foto: Coffe).

”Vi i Gatebil ser frem til at vise årets startfelt i Norwegian Thunder Car Championship og Danish Thundersport Championship. En serie med professionelle teams og kørere. Dette vil blive årets næstsidste afdeling, så kampen om mesterskaberne bliver virkelig intens i denne weekend, som måske bliver den afgørende,” siger Bjørn Wahlberg.