Fredag eftermiddag var debutanten i weekendens DTC-felt, Jacob Mathiassen, for første gang på racerbanen sammen med sine nye konkurrenter i MASCOT Danish Thundersport Championship. Under træningen blev det til 17. bedste tid blandt de 24 kørere.

”Jeg havde lidt for meget slør i styretøj, og så var der også lidt for meget understyring på bilen,” fortæller Jacob Mathiassen.

”Men havde jeg kørt et sekund hurtigere, havde jeg været i top 4, så selv om jeg blot blev 17’er, kan man godt se, at det er et tæt felt.”