”Det er stadig angstprovokerende at køre der, for vi kører jo ikke så tit race på baner omkranset af betonvægge, men man bliver mere og mere vant til det.”

Ordene kommer fra Nicholai Eberhard forud for næste weekends Classic Race Aarhus. Et løb, hvor ellers er ved at blive lidt af en veteran, da årets løb bliver fjerde gang, han racer på banen rundt om Mindeparken.

”Ved Classic Race Aarhus bliver den største udfordring at få lavet en ordentlig tidtagning, så man kan få en god startplacering. På en bane som den i Aarhus er det meget svært at overhale, så det er mere eller mindre startplaceringen, som er altafgørende. Man skal heller ikke lave nogle fejl. Hvis alle forstod, at det er lige så meget et showløb som et racerløb, tror jeg, at flere ville komme helskindet hjem.”

Efter et par sæsoner hos familieteamet HM Racing starter Nicholai Eberhard i denne sæson for Lars Mogensens LM Racing.

”Det er blevet et godt team,” siger Nicolai Eberhard. ”Jeg har to mekanikere med fra mit gamle team, og så har jeg fået en ekstra mekaniker, ligesom Lars Mogensen fra LM Racing har udpeget en chefmekaniker. Alt dette har givet mig meget mere ro, så jeg kan forberede mig bedre. Jeg utroligt glad for, at jeg kan fokusere mere på at køre, og jeg håber også, at det hjælper mig til et godt resultat i Aarhus.”

Foto: Stefan Mehl-Ludvigsen.