Efter han tilbage i maj kom først over målstregen i finalen for MASCOT Danish Thundersport Championship ved Classic Race Aarhus, gentog Dennis Lind præstationen ved finalen ved søndagens Copenhagen Historic Grand Prix.

Køreren fra LM Racing startede fra pole position på Bellahøj Park, og det lykkedes ingen af konkurrenterne for alvor at true ham. Bag Dennis Lind kæmpede i starten trioen Lasse Sørensen, Kasper H. Jensen og Michelle Gatting, men efter nogle omgange måtte Michelle Gatting opgive at hænge på, og i stedet blev kampen til en duel mellem 2016- og 2017-mesteren. Kasper H. Jensen leverede en sikker overhaling, da han i venstresvinget efter startstedet dykkede inden om Lasse Sørensen, fulgte ham side om side nedad næste langsiden, inden han i det efterfølgende sving var fremme på andenpladsen.

Andreas Jochimsen tog prisen som bedste U21-kører, mens Jacob Mathiassen blev bedste rookie.

Foto: Ole Vestergaard.