Sent fredag eftermiddag fik deltagerne i MASCOT Danish Thundersport Championship lejlighed til at prøve banen forud for lørdagens tidtagning. Og her var der en sensation.

Christian Høgh, der er en af årets DTC-debutanter, og som ikke før har kørt på banen omkring Bellahøj Park, satte tredjehurtigste tid, hvor han vel at mærke blot var halvanden tiendedel af et sekund fra bedste tid.

Den blev sat af Michael Markussen, der var en tiendedel hurtigere end den regerende mester, Kasper H. Jensen.