Det blev Ronnie Bremer, som blev vinder af dagens andet kvalifikationsheat for MASCOT Danish Thundersport Championship, mens Kasper H. Jensen med en fjerdepladsen sikrede sig så mange point, at han allerede før Suvo-finalen kan kalde sig DTC-mester 2018.

Ronnie Bremer førte andet kvalifikationsheat fra start til mål, men specielt i den sidste halvdel kom han under hårdt pres fra Jan Magnussen. Men presset var dog ikke stort nok til, at føringen skiftede ejermand, så Ronnie Bremer kunne vinde med to tiendedele af et sekund.

Mesterskabsfavorit – og vinder af andet kvalifikationsheat – Kasper H. Jensen startede som otter, men efter et par forsigtige første omgang, hvor det for ham gjaldt om at overleve, begyndte han at rykke op gennem rækkerne, hvor det lykkedes ham at slutte på fjerdepladsen lige bag Mikkel C. Johansen. Kasper H. Jensen fik dog lidt hjælp, da flere kørere foran ham røg i problemer.

Frederik Schandorff spandt således rundt på anden omgang og mistede den andenplads, han havde tilkæmpet sig. Mikkel C. Johansen og Max Klinkby-Silver havde en berøring, som beskadigede sidstnævntes vogn, så røg ned gennem rækkerne, mens Jacob Mathiassen hele to gange påkørte floppies og hele to gange måtte igennem strafbanen.

Foto: Henning Smed.