Når man kikkede på feltet ved den seneste DTC-afdeling på Ring Djursland, er man vist ikke i tvivl om, hvilken farve der kan kaldes for årets DTC-farve. Det må kort og godt være orange.

Specielt i første kvalifikationsheat holdt flere af de orange biler sammen. Fra første til sidste omgang var der en indædt kamp om pladserne fra nummer 13 til nummer 17, hvor det var veteranen Kris Nissen, de to Stark Racing-junior-kørere Christian Sørensen og Nikolaj Kandborg samt Nicolai Aaberg Hansen og norske Christer Gislerud, som kæmpede. Og alle fem kørte de i DTC-racere, hvor orange var en af de bærende farver.

Fotos: Henning Smed/Morten Alstrup.