Lørdag middag blev den første frie træning for MASCOT Danish Thundersport Championship kørt på Ring Djursland, og for to deltagere blev det ikke nogen særlig positiv oplevelse.

Nicolai Aaberg Hansen forbremsede sig således for enden af langsiden, hvor han efter en tur hen over sandkassen havnede på jordvolden.

Kort før det ternede flag blev svunget, var det så Johannes Øies tur til at være uheldig. Den norske debutant snurrede på vej ind på pitlangsiden og endte med at ramme autoværnet.

Hurtigste mand i træningen var Jan Magnussen, der tilbagelagde en omgang på 49,294, godt et halvt sekund hurtigere end de efterfølgende. Her satte trioen Lasse Sørensen, Ronnie Bremer og Kasper H. Jensen de næstbedste tider, hvor de kun var adskilt af 26 hundrededele af et sekund.

Foto: Henning Smed.